...

Soloartstudio

Info og Aftercare

Forberedelse, efterbehandling og hygiejne

Når du booker en tatoveringstid hos mig, beder jeg om et depositum for at bekræfte din reservation. Du vil modtage et link til inkfillers.com, hvor du skal udfylde dine personlige oplysninger og give dit samtykke til mine betingelser. Depositum varierer alt efter størrelsen på din tatovering eller sessionslængden: mindre tatoveringer kræver et depositum på kr. 500,-, mens større tatoveringer eller dags-sessioner kræver et depositum på kr. 1000,-. For at bekræfte din reservation skal du betale depositummet kontant eller via mobilepay 227666.

På dagen for din tatoveringssession bliver depositummet fratrukket den endelige pris. Hvis du er forhindret i at møde op til din reservation, bedes du give mig besked mindst 48 timer før din session starter. Hvis ikke, bortfalder din ret til tilbagebetaling af depositummet, men du kan flytte dit depositum til en ny tidsbestilling. Jeg beder om forudgående varsel for at undgå spildt tid, da jeg sætter pris på mine kunders tid og ønsker at kunne glæde andre kunder, hvis du er forhindret i at komme.

Jeg inviterer dig til mit hyggelige tatoveringsstudie, hvor vi som regel mødes over en kop kaffe for at brainstorme og udvikle ideer sammen. Som min kunde vil du være en aktiv del af denne proces, da det giver den bedste oplevelse og det bedste resultat baseret på min erfaring. Jeg sætter en ære i at imødekomme mine kunder på den bedst mulige måde for at sikre, at du får den tatovering, du ønsker.

Hvad forventer jeg af dig, og hvordan er du bedst forberedt?

Jeg forventer, at du kan vise gyldigt billed-id, da man skal være over 18 år for at blive tatoveret.

Du er ædru og ikke påvirket af nogen form for euforiserende stoffer.

Du ikke er gravid eller ammende.  Des lige blevet opereret - eller skal opereres snarlig.

Du møder op til tiden. Er du mere end 30 minutter forsinket anses tiden som være brugt, og jeg forholder mig retten til at tilbageholde depositum.

Du er forberedt i forhold til, hvad du gerne vil have, og du har referencebilleder eller anden information med der giver mig en ide om, hvad du gerne vil have tatoveret. Det gør det meget lettere for mig, og det sparer samtidigt tid - og dermed penge for dig!

Tålmodighed er vigtigt. Det er ikke alle ideer og designs der er lige lette at udvikle, så hav tålmodighed, når jeg tegner og designer dit projekt.

Ved skrift, tal og symboler er det DIT ansvar, at alt er korrekt. Jeg tager ikke ansvar for stavefejl, forkert tegnsætning, datoer osv. Vi tjekker selvfølgelig i fællesskab, at alt er rigtigt skrevet/designet og går først i gang, når du siger OK.

Mød op ren, frisk og udhvilet! Jeg forventer, at du møder op med god personlig hygiejne og rent tøj for at mindske gener og infektions-risiko. Tag gerne noget løstsiddende tøj på der gør din session mere behagelig. Da det er blæk der arbejdes med, skal du være klar over, at det kan komme på dit tøj. Tag derfor ikke nyt, dyrt tøj på, hvis du ikke vil risikere noget. Jeg erstatter ikke tøj, der bliver plettet af blæk.

Det kan være hårdt for kroppen at blive tatoveret. Derfor er det vigtigt at man er frisk, udhvilet og har spist. Ved længere sessioner er det vigtigt, at du tager mad/drikke med - også gerne noget sukkerholdigt.

Du giver tilladelse til at jeg må offentliggøre billeder af din tatovering, medmindre andet er aftalt.

Husk

Sørg altid for god håndhygiejne, inden du rører ved din nye tatovering. Vask hænderne grundigt med sæbe og vand, og anvend gerne håndsprit efterfølgende. Hvis det er muligt, kan du også benytte engangshandsker for at minimere risikoen for bakterier. Brug kun produkter uden parfume, farvestoffer eller andre unødvendige tilsætningsstoffer, når du plejer tatoveringen, da disse kan irritere huden og påvirke helingsprocessen.

Aftercare

  1. Efter din tatovering er færdig, sørger jeg for at vaske den grundigt, så både tatoveringen og det omkringliggende område er helt rent. Herefter pakker jeg tatoveringen ind i en speciel beskyttelsesfilm, der beskytter mod friktion og bakterier. Denne film tillader tatoveringen at ånde og samtidig holde den fugtig.
  2. Denne film skal sidde på de første 3 døgn. Det er de første 3 døgn der er kritiske i forhold bakterier og infektion. Du vil opleve, at overskydende blæk og plasma hober sig op under filmen. Det ser ikke pænt ud, men det er helt normalt! Du skal intet foretage dig de første 3 døgn, medmindre filmen mod forventning falder af før tid - (Læs længere nede)
  3. Filmen fjernes derefter forsigtigt, gerne under bruseren, det gør det lettere for filmen at slippe. Derefter vaskes tatoveringen, MED RENE HÆNDER, for at fjerne overskydende blæk og plasma. Undgå lange bade. Tatoveringen må ikke opblødes. Lad den derefter lufttørre eller dup med køkkenrulle eller HELT RENT håndklæde.
  4. Vent 15-20 min med at smøre den. Man smører ALTID med RENE hænder. Selvom vi efter de 3 døgn er uden for større risiko for infektion, er det stadig ideelt altid at have rene hænder. Påfør aldrig mere creme end hvad huden kan optage. Tatoveringen skal kunne få luft.
  5. Du vasker med u parfumeret sæbe og smører med egnet salve/creme din tatovering 3 gange om dagen eller efter behov i 2 -3 uger, eller indtil den er fuldstændigt hele og føles som den omkringliggende hud.
  6. Når din tatovering heler, vil den begynde at klø, når den danner skorpe. Derefter skaller det øverste hudlag af, og helingen begynder sin afsluttende fase. Klø aldrig med neglene, brug altid en flad hånd hvis det klør. Det hjælper også at smøre den.
  7. Undgå for megen fysisk aktivitet eller arbejde de første dage efter at du er blevet tatoveret. Dette kan påvirke helingen og det færdige resultat.
  8. Undgå barbering på og omkring din tatovering til den er helet.

Du kan købe tattoo-creme her hos mig. Jeg har selv testet disse produkter som jeg er mere end tilfredse med!

Skulle filmen mod forventning falde af inden for de første 3 døgn, eller har du fået en tatovering på et område, hvor det ikke har været muligt at anvende beskyttelsesfilm, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på hygiejnen under helingsprocessen. Vask altid hænderne grundigt, inden du rører ved, vasker eller smører din tatovering. Når hænderne er vasket, bør du undgå at røre ved andre overflader, inden du håndterer tatoveringen, så risikoen for bakterier og urenheder minimeres.

Når du påfører creme, bør du undgå at tage produktet ud af tuben med fingrene. Lad i stedet cremen falde direkte fra tuben ned på huden, og brug kun den rene hånd til at fordele den. På den måde reduceres risikoen for forurening af både creme og tatovering.

Det er også vigtigt, at alt som kommer i kontakt med din nye tatovering, er helt rent. Dette gælder ikke kun håndklæder og tøj, men også sengetøj og andre tekstiler, som huden kan komme i berøring med. Sørg derfor for, at disse er nyvaskede, så tatoveringen får de bedste betingelser for at hele pænt og problemfrit.

  1. Hvis du får tiltagende rødme, hævelse og ømhed i huden som tegn på infektion.
  2. Hvis tatoveringen bliver ved med at væske.
  3. Hvis der opstår gul materie og tykke skorper.
  4. Hvis hævelsen i tatoveringen ikke falder inden for cirka en uge.

Sol, solarie, sauna, lange bade og svømmeture må vente til din tatovering er fuldstændigt helet. Minimum 4 uger men gerne længere. Når din tatovering er ordentligt helet, kan du igen bruge solcreme, gerne med høj faktor. Indtil da må du holde dig i skyggen, eller dække den til, hvis du ikke kan undgå solen.

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.